Idegrundlaget
Der var ikke megen formalisme i Guldberg-lejrene, og derfor var der heller intet nedskrevet idegrundlag. Arbejdet med børnene var i stærk grad præget af Stig Guldbergs egne pædagogiske ideer, i begyndelsen baseret på hans personlige oplevelser af såvel livet som handicappet som omgivelsernes opfattelse af og reaktion på dette at være handicappet.
Alligevel var der klare ledetråde i arbejdet, som vi her vil redegøre for på forskellig måde. Blandt andet med en videnskabelig rapport, udarbejdet af lejrenes mangeårige psykolog, cand. psych. - senere dr. phil. - Jørgen Hviid i 1960. Rapporten blev offentliggjort i tidsskriftet Mentalhygiejne, der blev udgivet af Landsforeningen for Mentalhygiejne.
I artiklen "Sådan var det" fortæller Stig Guldbergs ældste datter, Pia Bjørnkjær, om lejrene som de udviklede sig gennem årne. Hun tager udgangspunkt i sin egen oplevelse af sin fars "ulykke", da hun var 4 år; det er altså et personligt vidnesbyrd. Der er tale om et foredrag fra 2012; her beskrives også - bl. a. ved eksempler - de principper, der arbejdedes efter, ligesom hun fortæller om, hvorfor lejrene blev indstillet efter hendes fars død.
"Jeg tror på barnets iboende spontaneitet, den kraft og den vilje, der gør det muligt for et menneske selv, gennem sin egen indsats, at overvinde sine lidelser. At andre tror på dette og kræver det af et menneske med et handicap, må være en menneskeret. Kravene fra andre og kravene til én selv er det, der skaber den sunde, positive personlighed. Eller - om man vil - et normalt menneske."
Stig Guldberg
Ud over Stig Guldberg var der kun få faste medarbejdere knyttet til i lejrene; en af de mest centrale var i en årrække psykologen, senere dr. phil. Jørgen Hviid (i midten), der i en række videnskabelige artikler og undersøgelser beskrev, hvad det var, Guldberg-lejren kunne. En af de større undersøgelser (Gruppens betydning) gengives her (se rullegardin-menuen herover).
Til venstre ses Bill Mitchell, en ung, katolsk præst, der i lighed med andre præster og præstetstuderende viede nogle somre til lejren. For de mange katolske franske og sydtyske børn, der besøgte lejren, var det ofte et krav fra forældre og institutioner, at der kunne holdes messe hver søndag, og der var langt fra Holmslands Klit til en katolsk kirke .