Et ben betyder ingenting ...


Man klarer let fadæsen!


Et ben betyder ingen ting

man klarer let fadæsen,

når blot man altid husker på

at man har ben i næsen.


Digtet er skrevet af digteren Sigfred Pedersen i Guldberg-Lejrens gæstebog efter et besøg. Det var, hvad et lejrophold handlede om: At lære at man kan nå ufattelig langt, selv om man ikke - med Stig Guldbergs ord - har det autoriserede antal arme og ben. Selv var han et godt eksempel. Skønt han først mistede sine hænder som voksen, lærte han sig stædigt at klare sig selv. Vist kan man da køre bil uden hænder - tænk på, hvor mange der gør det uden hoved, som han forklarede! Han demonstrerede sine køreegenskaber for politimesteren i Wien og udvirkede dermed, at man i Østrig også begyndte at udstede førerbevis til folk uden hænder. Han klarede toiletbesøg uden hjælp, spiste selv ved hjælp af en ske, der var fremstillet specielt til ham; "jeg kan ikke knappe små knapper," indrømmede han, men lynlåsen er jo opfundet. Jeg kan ikke pille næse, men man klarer sig da uden!"

Han tændte uden problemer sine alt for mange cigaretter selv - helst med en bordlighter, men var der ingen, klarede han også en æske tændstikker. Og han fornøjede sig meget med at imponere medlidende tilskuere ved at gribe et snapseglas og snuppe en lille én til silden.

Der var sjældent råd til sekretær i lejrene, og derfor skrev han en stor del af sine breve og foredrag i hånden, dvs. med poterne. Det havde kostet en del stædig træning, men blev snart hverdag. Det pudsige var, at hans håndskrift var den samme som før han mistede hænderne. På billedet ses et eksempel.

For de børn, der var født med et handicap og hele deres liv havde været afhængig af andre, fordi de havde fået at vide, at de ingenting kunne selv, var Guldberg-lejren derfor et kulturchok. Men de fleste vendte hjem med helt nye færdigheder.


    

Stig Guldberg og børnene var takket være hans militære baggrund velkomne gæster i Forsvaret. Her er der et lyst hoved på Flådestation Kongsøre, der forsyner en dreng uden hænder med en specialkonstrueret ske, så han selv kan spise sin mad. Samme slags ske var omtrent det eneste hjælpemiddel, Stig Guldberg selv benyttede.

På billedet herover demonstrerer Stig Guldberg foran den samlede østrigske presse for Wiens politimester, at man sagtens kan køre bil uden hænder. Kort efter fik også østrigske bilister den mulighed.   



Adr.: advokat (H) og mediator Lone Brandenborg - Advokatfirmaet Kahlke, Købmagergade 3, 1150 København K - tlf. 33 12 25 50